Skiftetøj

Husk at tilpasse skiftetøj efter årstiden
Barnet skal altid have skiftetøj med til alle slags aktiviteter ude og inde samt fodtøj til udendørs brug og hjemmesko til indendørs brug. Dvs. at barnet skal have mindst et ekstra sæt tøj med liggende (strømper, undertøj, bluse og bukser), så det kan skifte, hvis det bliver nødvendigt. Derudover skal barnet altid have passende overtøj med.
Om vinteren skal der være vanter, ekstra vanter, hue, flyverdragt, regntøj, støvler og gummistøvler. Vi ser gerne, at man har to af hver, da vi er meget ude.
Om sommeren skal barnet have en solhat og en let T-shirt med til værn mod solen. I skal sørge for, at barnet er smurt med solcreme om morgenen. Vi sørger for at smøre igen ved middagstid.
Huskat have en let jakke eller fleecejakke med i foråret og efteråret, da vinterjakke kan være for varmt og ingen jakke kan være for koldt.
Det er forældrenes ansvar at holde orden på barnets garderobe, samt at sikre sig at der er ekstra tøj i kassen.
Vuggestuebørnene sover i krybber ude i en særlig liggehal, så barnet skal have noget varmt og blødt tøj at sove i, der er tilpasset årstiden.
Det er yderst vigtigt at der står navn i tøjet.
Sidst opdateret
22.08.2023
Ansvarlig redaktør