Vi prioriterer samarbejdet med forældrene højt med fokus er på børnenes trivsel og udvikling.
Gennem en tæt og gensidig dialog sikrer vi de bedst mulige betingelser for børnene i Orø Børnehus.
Orø Enhedsinstitution har en meget aktiv forældregruppe og en af årets helt store traditioner er det store loppemarked pinselørdag, hvor forældre og ansatte går sammen om at arrangere et loppemarked, hvor overskuddet går til institutionens børn.
Forældresamtaler
Når et nyt barn starter i vores institution, så er I velkomne til at aftale et besøg. Derudover inviteres I til en opstartssamtale. Denne samtale varer ca. en time, og vi bruger et skema, så vi sikrer. at vi får talt om alle relevante informationer i relation til jeres barn.
Efter ca. 3 måneder inviteres I til en evalueringssamtale. Alle forældre inviteres derudover til en årlig forældresamtale med fokus på
- jeres barns trivsel og udvikling
- evt. fælles fokusområde
- en gensidig drøftelse af samarbejdet mellem børnehus og forældre
Der afholdes i øvrigt også en samtale i forbindelse med overgang fra vuggestue til børnehave og igen ved overgang fra børnehave til skole.
Forældreråd
Forældrerådets opgave er at understøtte fællesskabet omkring Orø Skole og Børnehus, fx gennem tilrettelæggelse og afholdelse af traditioner og arrangementer for børn og forældre.
Forældrerådet består af mindst fire forældre, der repræsenterer hele Orø Enhedsinstitution; børnehus, skole og SFO. Der er valg til forældrerådet hvert år i april.
Forretningsorden - Forældrerådet Orø Skole Og Børnehus