Mit dagplejehjem
Jeg hedder Gitte og er fra 1969. Jeg startede som dagplejer i 1997-2006 i Brønshøj og flyttede til Holbæk, hvor jeg blev ansat i Holbæk By i 2006. Jeg har nu været dagplejer i 28 år og er rigtig glad for mit job.
Jeg bor i rækkehus med mine 2 katte, hvor jeg har en dejlig have, som vi bruger meget. Jeg elsker at gå på legeplads, gå på opdagelse i naturen, på besøg hos mine kolleger og børnenes venner i dagplejen og mange andre ting.
Jeg nyder hver dag, hvor jeg åbner døren til små glade skønne børn og forældre.
Jeg er meget nysgerrig på arbejdet med børn og deltager på kurser, da jeg synes, at det er vigtigt at blive holdt opdateret på området.
Det særlige ved mit dagplejehjem
Jeg tilrettelægger dagen ud fra hvert enkelt barn, samt børnegruppen og ser vigtigheden i, at der er nogle faste rutiner, som børnene kan genkende.
Jeg prioriterer, at der er nærvær, tryghed og omsorg i hverdagen med børnene. Det er vigtigt, at børnene udvikler sig i trygge rammer.
Det er vigtigt for mig, at alle børnene har en god dag, behandler hinanden pænt, respekterer hinandens forskelligheder og er hjælpsomme. Vi arbejder med at blive selvhjulpne og klar til at skulle videre i børnehave.
Jeg ønsker at skabe et godt samarbejde omkring jeres barn og er derfor i aktiv dialog med jer fra jeres barn starter.
Dagplejens legestue
En gang om ugen går jeg i legestue med den gruppe, som jeg hører til, så dit/jeres barn lærer også at være med andre børn i en større gruppe.
Mere info
Hvis du vil vide mere om mig eller ønsker et besøg, kan du kontakte min leder Anna Nygaard på tlf. 72 36 51 76.