Bleer, skiftetøj og sovemuligheder

Her kan du blive klogere på bleer, skiftetøj og sovemuligheder i Villa Kulla.

Medbring gerne en hel pakke bleer ad gangen

Hvis dit barn bruger ble, skal I selv medbringe dem. I kan sagtens medbringe f.eks. en pakke bleer ad gangen. I kan aftale med personalet, hvad der passer jer bedst. Personalet giver besked, når pakken er ved at være tom.

Husk at skrive navn på pakken.

Husk skiftetøjet

Vi beder alle forældre sørge for, at der altid er skiftetøj passende til årstiden i garderoben. Om sommeren er det en god ide med ekstra underbukser eller badetøj til vandleg på legepladsen. Om vinteren er det en god ide med ekstra vanter, da de ofte hurtigt bliver våde i sne og vandpytter.

Husk altid at skrive navn i tøjet.

Søvn og hvile for små og store

Vuggestuen

I vuggestuen tilbydes alle børn en lur hver dag. Nogle sover endda to gange på en dag.

Børnene sover i barnevogne eller krybber, og vi har alt udstyret i vuggestuen.

Husk at skrive navn på sutter og sovedyr.

Børnehaven

De børnehavebørn, der har behov for en middagssøvn, bliver tilbudt det efter frokost hver dag. En voksen putter børnene og læser historie.

Vi har senge, dyner og puder til børnene.

Der er altid en voksen i nærheden af soverummet.

En folder om børns søvn kan rekvireres i Villa Kulla. Vi har en søvncoach i Villa Kulla, og hun giver gerne sparring og gode råd, hvis I forældre har spørgsmål eller bekymringer om jeres barns søvn.

Senest opdateret 15-03-2024