Villa Kulla

Velkommen til Villa Kulla!

Midt i Holbæk by ligger Børnehuset Villa Kulla. Med sø og skov i baghaven og en park tæt på har vi adgang til alsidige naturområder, som vi ofte benytter. Vi tror på, at børn trives, når de får lov til at udforske og få stimuleret deres nysgerrighed i naturrige omgivelser. Derfor prioriterer vi, at børnene får frisk luft hver dag, enten i lokalområdet eller på vores skønne legeplads.

Vi er et mindre børnehus med plads til 48 børnehavebørn og 14 børn i vuggestuen. Vi lægger vægt på, at alle kender hinanden, og børnene kan færdes i hele huset. Vuggestuen og børnehaven har et tæt samspil i dagligdagen og skaber relationer på tværs.