Pædagogisk læreplan

Fælles pædagogisk læreplan for hele Dagtilbud Holbæk By

I Dagtilbud Holbæk By prioriterer vi alle børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Vi arbejder løbende med at justere både de fysiske, psykiske og æstetiske læringsmiljøer, så alle børn trives og udvikler sig så meget som muligt.

Det er ikke længere et lovkrav at have en skriftlig pædagogisk læreplan jf. lovændringerne i Dagtilbudsloven 2022. I Holbæk By har vi dog alligevel valgt at bevare den skriftlige pædagogiske læreplan, fordi:

  • Vi har skabt et solidt fælles fagligt fundament under den pædagogiske praksis, som vi ønsker at bevare og vedligeholde
  • Vi ønsker, at medarbejdere og ledere har mulighed for at læse, genbesøge, drøfte og arbejde med afsæt et fælles pædagogisk fundament

Den fælles pædagogiske læreplan for alle børnehuse og dagplejen i Dagtilbudsområde Holbæk By skal samtidig give mulighed for at skabe sammenhæng og tværgående sparring. Vi arbejder derudover med en fælles metodekommode, der består af forskellige udviklings- og evalueringsredskaber.

Du kan se elementerne i læreplanen på billedet og læse den pædagogiske læreplan for Dagtilbud Holbæk By her Læreplan for Dagtilbud Holbæk By