Årets gang

Årligt tilbagevendende aktiviteter

I Søndre Børnehus arbejder vi med pædagogiske læreplaner. Vi tilrettelægger og planlægger vores dagligdag ud fra de forskellige temaer i læreplanen med stort fokus på, hvad børnene har interesse for eller undrer sig over.

Vi følger årstiderne og fejrer højtider krydret med vores egne traditioner.

Fastelavn

Her har vi særlig fokus på den danske tradition ved fastelavn.

Vi laver fastelavnspynt og synger fastelavnssange. Børn og voksne møder op i udklædning og slår katten af tønden.

Discofest

Discofesten er for alle børnehavebørn. Personale og børn mødes festklædte i børnehaven en fredag aften fra kl. 18.00 til kl. 19.30.

Vi danser, synger og leger sanglege, alt imens vi forsyner os med vand, saft, chips og gulerødder ad libitum.

Denne aften er en af de helt stor i Søndre Børnehus. Børnene glæder sig længe forinden.

Påske

Her har vi særlig fokus på de danske traditioner.

Vi laver påskepynt, påskeæg, gækkebreve m.m. og taler om påskens oprindelse. 

Sommerfest

Vi har fokus på at holde en hyggelig eftermiddag/ tidlig aften sammen med alle vores familier. Der er altid forskellige tiltag f.eks musik boder eller optræden

Forældrerådet er en stor del af arrangementet. 

Lygtefest

En sen eftermiddag i oktober afholder vi lygtefest for alle vores familier.

Vi lyser op i mørket med lanterner på vores legeplads og hygger omkring bål.

Jul

Her har vi særlig fokus på de danske juletraditioner.

Vi laver julepynt, synger julesange og hører julehistorier.

De ældste børn går Lucia optog.

Vi tager til julegudstjeneste.

En af de sidste dage før julen går alle familier og personale i samlet flok ud for at finde julemanden. Sammen med julemanden vil vi danse om juletræet. Julemanden plejer at have godter med.

Senest opdateret 03-08-2024