Velkommen til Slotsparkens Børnegård

Når et barn starter i Slotsparkens Børnegård, så "indskrives" hele familien på samme tid. Det udsagn skal forstås på den måde, at det er vigtigt, at vi samarbejder tæt med forældrene om barnets trivsel, udvikling og læring.

Slotsparkens Børnegård er en integreret institution, hvor vi arbejder stueopdelt med to børnehavegrupper og to vuggestuegrupper.

Børns nysgerrighed skal udfordres, børns initiativer skal understøttes.

Vi arbejder med den gode relation mellem barn og voksen. Vi har et mantra, som vi arbejder ud fra ”at det altid den voksne, der er ansvarlig for kvaliteten i relationen”.

Vi er stueopdelt – hvilket gør, at de yngre børn kan spejle sig i de ældre børn, samt at de ældre børn f.eks. er tur-makker med et yngre barn.

Vi arbejder med didaktisk tænkning. Vi overvejer, hvorfor vi gør det vi gør, hvordan vi gør det, og med hvem vi gør det – hvad giver det så efterfølgende anledning til.

Vores børneperspektiv

Det enkelte barn er unikt og indeholder masser af ressourcer og udviklingspotentialer. Barnet udvikler sig og lærer gennem relationer til andre - såvel børn som voksne i et forpligtende fællesskab.

Barnet skal forstås ud fra de sammenhænge, det indgår i, og ud fra de betingelser, det har for at handle. Barnets trivsel og udvikling påvirkes af hvilken tilgang og sprog, vi voksne anvender i kontakten med barnet. Barnet skal i relationen barn/voksen ses, høres og forstås.

Børnene skal møde lege- og læringsmiljøer, der tager udgangspunkt i børnenes perspektiver, understøtter deres ret til leg og medbestemmelse og indflydelse. Medbestemmelse og indflydelse har betydning for barnets fremtidige motivation og læringsidentitet. Det giver barnet mod på at sige sin mening, og at barnets mening har en betydning og er værdifuld.

Åbningstider

Mandag til torsdag kl.6.30 -17.00

Fredag kl. 6.30-16.30

Læreplan og tilsynsrapport

Her under kan du læse om distriktets pædagogiske læreplan.

Læreplan for Dagtilbud Holbæk By

Læreplansevaluering - Slotsparkens Børnegård

Her under kan du læse Slotsparkens tilsynsrapport fra 2024

Tilsynsrapport Slotsparkens Børnegård forår 2024

Senest opdateret 22-08-2023