Opstart

Opstart i vuggestue eller børnehave

Vi tilrettelægger opstart og indkøring i tæt samarbejde med forældre, uanset om det er ”nye” børn, eller vuggestuebørn, der skal videre i børnehave.

Ca. 1 måned før opstart vil I modtage et velkomstbrev fra børnehuset, hvor de mest basale oplysninger er beskrevet. Når I har modtaget brevet, bedes I kontakte den stue, som barnet skal starte på, for at lave aftaler om barnets første tid.

Det er vigtigt, at opstarten bliver både god og tryg for både barn og forældre, hvorfor vi altid opfordrer til dialog og tæt samarbejde mellem personale og forældre. Er I som forældre i tvivl om det mindste, så kontakt personalet og få en afklaring. I er også velkomne til at kontakte den pædagogiske leder, men da jeres primære samarbejdspartner er personalet på barnets stue, så anbefaler vi altid, at samarbejdet starter der.

Nogle børn har ikke brug for så lang indkøringstid, mens andre har brug for mere. Afsæt altid minimum 1 uge, hvor I som forældre er til rådighed og kan gå med i institutionen, når jeres barn skal lære omgivelserne, børn og voksne at kende.

Senest opdateret 22-08-2023