Aflevering og afhentning

En god dag starter med en god aflevering.

Vi lægger vægt på, at forældre og medarbejdere hjælpes ad med at give børnene en god start og en god afslutning på dagen. Det er medarbejdere, der sørger for at tjekke ind og ud i Aula, så husk at hjælp jeres barn med at komme og sige goddag og farvel. 

I må meget gerne skrive på Aula, hvornår jeres barn bliver hentet og af hvem, og ellers spørger vi jer om morgenen. Det gør vi fordi vi oplever, at mange børn spørger, hvornår de bliver hentet, og om det er mor eller far, der kommer, og det giver en ro for børnene at vide. 

Vi ønsker at alle børn oplever, at det er et fælles ansvar at deres børnehus er et rart sted at være. For at understøtte dette fælleskab vil vi gerne bede jer om at hjælpe jeres barn med at få ryddet op i de aktiviteter de var i gang med, når de bliver hentet. Når I siger farvel, så spørg gerne ind til hvordan dagen er gået. Hvis I har spørgsmål, der kræver et lidt længere svar, så skriv en besked på Aula eller aftal at ringe sammen. Længere eller mere alvorlige emner skal ikke drøftes, når jeres barn bliver hentet, fordi her er glæden over at se jer den største.

Senest opdateret 22-02-2024