Leg og læring

Det gode læringsmiljø

I dagtilbudsloven står der, at "børn skal sikres et godt fysisk, psykisk og æstetisk læringsmiljø". Dette er afgørende for barnets trivsel, læring og udvikling.

I dagplejen såvel som i børnehusene er vi optaget af, at de fysiske rammer inde og såvel som ude indrettes, så de giver mange forskellige udfoldelsesmuligheder i løbet af en dag. Der skal både være mulighed for fysisk aktivitet, men også plads og rum til ro og fordybelse.

Det psykiske læringsmiljø handler om, hvordan børnene bliver mødt af det pædagogiske personale og trives sammen med de øvrige børn. Det er vigtigt at alle børn oplever, at de bliver anerkendt og ser sig selv som en del af et fællesskab.

Senest opdateret 22-08-2023