Spring til indhold

Velkommen til Orø Børnehus

Vi er en enhedsinstitution, som organisatorisk hører under skole- og dagtilbudsdistrikt Område Holbæk By.

Om Orø Børnehus

Orø Børnehus er en lille institution, som rummer børn fra nul til fjorten år i vuggestue til og med 6. klasse.

Vi er placeret midt på den smukke ø, Orø, helt traditionelt ved siden af kirken og kroen, og vi forsøger at inddrage naturen og det nære samfund i stort og småt.

Vi har til huse i en gammel skolebygning med kringelkroge, trapper og hyggelige værelser. Det betyder, at vi skaber en hjemlig følelse for børnene med alt, hvad det indebærer af tætte relationer og nærvær, fordi børn og pædagoger er tæt sammen. 

Flere børnefamilier flytter til Orø med et ønske om, at deres børn skal starte hos os. Det er vi enormt glade for, for vi elsker nemlig børn. Samtidig er vi også en lille institution med plads til ca. 30 børn fordelt på vuggestuen og børnehaven. Vi gør, hvad vi kan for at sikre, at der er plads til alle, der ønsker at gå i børnehuset. I øjeblikket er det derfor kun muligt at skrive sig op til børnehuset via ventelisten, og det er en god ide at gøre dette i god tid, inden dit barn har brug for pasning. 

Skriv dit barn på venteliste

Hvis du går med tanker om, at dit barn skal starte i Orø Børnehus, så send en email til Annette (anvoh@holb.dk) og hør mere om mulighederne.

Profil

At være en del af et børnehus på en lille ø, betyder at vi her kender alle børnene, og at de og deres forældre kender hinanden.

Medarbejderne

Det er vigtigt for os, i samarbejde med jer forældre, at kunne skabe en tryg og udviklende hverdag for jeres barn på vores lille ø-institution.

Forældresamarbejde

Vi prioriterer samarbejdet med forældrene højt. Gennem en tæt og gensidig dialog sikrer vi de bedst mulige betingelser for børnene i Orø Børnehus.

Skolesamarbejde

Når børnehus og skole ligger på den samme matrikel, bliver skolestarten ikke så overvældende.

Studerende

Som studerende vil du møde en anderledes institution, hvor skole og børnehus hænger sammen i hverdagen.

Åbningstider

Du kan se vores daglige åbningstider her. Vær opmærksom på, at Holbæk Kommunes fastlagte lukkedage og muligheder for fællespasning.

Børnehusets og skolens historie

En gammel skole og et ungt børnehus. Læs historien om, hvordan den gamle Orø Skole blev til Orø Børnehus.

Årets gang

I Orø Børnehus har vi flere årligt tilbagevendende begivenheder, både de mere traditionelle, og dem der er særligt kendetegnende for Orø Børnehus.


Feedback

Sidst opdateret

27.05.2021

Ansvarlig redaktør

Heidi Gry Nielsen

Kom og få en rundvisning

Hvis du vil besøge Orø Børnehus og møde personalet, så er du velkommen til at kigge forbi. Vi vil med glæde vise dig rundt i vores hyggelige oase, så du kan få et indtryk af os og vores hverdag.

Du kan lave en aftale ved at kontakte vores pædagogiske leder, Annette Volfing Højager, enten på tlf. 72 36 75 21 eller på email: anvoh@holb.dk.

Find os