Dagtilbud Holbæk By Til dagtilbudholbaekby.holbaek.dk

Sovemuligheder

Alle børn kan have brug for et hvil eller søvn midt på dagen. Husk at medbringe sut eller sovedyr, hvis barnet har behov for det.

Søvn og hvile for små og store

Vuggestuen

I vuggestuen sover de fleste børn hver dag, nogle endda to gange på en dag. 

Børnene sover i barnevogne eller krybber, og vi har alt udstyret i vuggestuen.

Husk at skrive navn på sutter og sovedyr.

Børnehaven

De børnehavebørn, der har behov for en middagssøvn, bliver tilbudt det efter frokost hver dag. En voksen putter børnene og læser historie.

De børnehavebørn, der ikke sover til middag, hviler som regel i ca. tyve minutter efter frokost. Her ligger de på madrasser og tæpper og slapper af til lidt stille musik.

Vi har små madrasser og dyner til børnene.

Der er altid en voksen i nærheden af soverummet.

Om hviletid i børnehaven

På Scansleeps hjemmeside kan du læse om børns søvn og søvnudvikling. Følg linket herunder.

Scansleep - Om børns normale søvn

En folder om børns søvn kan rekvireres i Villa Kulla.



Feedback

Sidst opdateret

15.02.2018

Ansvarlig redaktør

Heidi Gry Nielsen