Dagtilbud Holbæk By Til dagtilbudholbaekby.holbaek.dk

Aflevering og afhentning

Det er vigtigt for børnene at blive afleveret og hentet på en god måde. Forældrene og personalet har sammen ansvaret for, at det bliver gjort bedst muligt.

Når jeres barn starter i Sofiehaven, er det vigtigt at få udfyldt det elektroniske kartotekskort. Det er vores eneste mulighed for at finde jeres oplysninger, hvis vi skal i kontakt med jer i løbet af dagen.

Om morgenen skal I krydse jeres barn ind via vores ForældreIntra, og det gøres ved hjælp af de Ipads, der står Ipads på alle stuer og i alrummet. Det er også her, I skal huske at krydse jeres barn ud, når det bliver hentet om eftermiddagen. Personalet hjælper gerne til, hvis I har brug for det.

Det er vigtigt at børnene får en god aflevering, og nogle gange har vi så travlt med at modtage, at der måske ikke lige er et par ledige hænder med det samme. Så kom i god tid, så afleveringen bliver så rolig og tryg som muligt.  Nogle børn går måske straks i gang med at lege og har ikke så meget brug for at få hjælp til at vinke, og andre har brug for en voksen til at hjælpe. Fælles for dem alle er, at vi gerne vil have kontakt med alle jer forældre inden I går!

Hvis der er andre, der skal hente jeres barn, skal vi orienteres herom. Dette kan gøres mundtligt, men I kan også gå ind på ForældreIntra og skrive det til os. Det er også muligt at melde barnet sygt via ForældreIntra. Det er nemt for både jer og for os. 

Når I afleverer og henter jeres børn, er det vigtigt for dem, at have jeres opmærksomhed. Det kan være svært for et barn at konkurrere med mobilen om far eller mor, derfor vil vi opfordre til, at mobiltelefonerne bliver i lommen, i de minutter det tager.



Feedback

Sidst opdateret

02.06.2017

Ansvarlig redaktør

Heidi Gry Nielsen