Dagtilbud Holbæk By Til dagtilbudholbaekby.holbaek.dk

Profil

Trivsel er en vigtig forudsætning.

Søndre Børnehus er en institution for børn fra 0 til 6 år. Vi er ca. 30 vuggestuebørn fordelt på 2 stuer og ca. 75 børnehavebørn fordelt på 3-4 stuer.

I vuggestuen er børnene inddelt i de to grupper, Blomsterne og Bierne. I børnehaven er børnene inddelt i de tre til fire aldersopdelte grupper, Mini-Kernerne som eksisterer om foråret, og er for de helt små børnehavebørn, Kernerne som er for de 3-4-årige børn, Atomerne som er for de 4-5-årige børn, og endelig Guldgruppen som er for de 5-6-årige børn.

Alle børn er tilknyttet faste voksne og faste grupper af børn, der er inddelt efter alder og udvikling.

Søndre Børnehus er en integreret institution, hvor socialt samspil, leg, bevægelse, natur og mangfoldige udtryksformer er en integreret del af den pædagogiske hverdag.  

Børn er unikke væsener med hver deres personligheder, evner og behov. Vi tror på, at børn i vid udstrækning skal behandles individuelt for at blive behandlet ens.

Søndre Børnehus er børnenes, forældrenes og de ansattes væksthus, hvor glæden og energien kommer til udtryk i hverdagen.

I Søndre Børnehus har vi fokus på trivsel for alle børn og voksne. Vi mener, at trivsel er en forudsætning for at tilegne sig læring.

Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og tilrettelægger vores pædagogik så alle børn kan blive så dygtige og livsduelige som muligt.

Børnene i Søndre Børnehus er nysgerrige, udforskende, afprøvende og larmende. Vi ser børnene som selvstændige, kompetente individer, der kan selv, vil selv og som lærer af de erfaringer, de opnår ved at få lov til at prøve. Hver især har de deres egen personlighed og egne behov samt behov for at være en del af et fællesskab.

Børnene har brug for rum, plads, udfordringer og oplevelser, og de har brug for at rode sig ind og ud af aktiviteter, konflikter og kontakter. De har også brug for omsorg, anerkendelse, opbakning, respekt og tillid, samt en ærlig varm og tryg voksenkontakt,  hvor de voksne giver sig tid til at lytte, guide og give ordentlige svar.

Det lægger vi vægt på

Hvert enkelt barn har en værdi i sig selv.

Barnets selvfølelse og selvtillid støttes, så de får selvværd og troen på sig selv.

I Søndre Børnehus har vi fokus på trivsel for børn og voksne.

Vi mener, at trivsel er en forudsætning for at tilegne sig læring.

I Søndre Børnehus har vi et ligeværdigt og forpligtende samarbejde mellem hjem og dagtilbud.

Vores hverdag bærer præg af mangfoldige muligheder for at tilegne sig læring og udvikling gennem leg.

Vi arbejder med læreplaner og sætter mål for børnenes læring gennem den tilrettelagte dagligdag.

Pædagogisk læreplan for distrikt Holbæk By

Tilsynsrapport for Søndre Børnehus februar 2016



Feedback

Sidst opdateret

18.09.2017

Ansvarlig redaktør

Heidi Gry Nielsen