Dagtilbud Holbæk By Til dagtilbudholbaekby.holbaek.dk

Fysiske rammer

Skovhuset er et stort hus på 881 m2 med rigtig meget udenomsplads, som vi bruger så meget som muligt.

Indretning og muligheder inde og ude

Udearealet er delt op i sektioner med stakitter, som kan åbnes, når der er personale til det.

Vi har et bålhus, der kan rumme firs børn og voksne og en skovhytte med brændekomfur, der tændes op i, når det bliver for koldt til at spise frugt ude.

120 dæk er gravet ned, for at markere hvor der må køres på cykler og mooncar.

Vi har et sekskantet klatretårn, to klatrehuse med hængebro, et mudder-pladder-område, hvor der må leges med vand, når det er varmt nok, en æblelund, en fugleredegynge samt to enkelt gynger, en scene til optræden, en rampe, en bro, en line til balance, kolbøttestænger klatretræer, træheste, biler og tog, en overdækket sandkasse, hængekøjer, basketnet, og meget mere.

Skovhuset ligger tæt på hundebanen med agilitybane, skoven med rare hekse, trolde og nisser samt kolonihaveområdet med en sø, hvor der kan fanges vandkalve blandt heste, køer og får der græsser.

Vi er tæt på Fælleden samt Andelslandsbyen Nyvang, hvor til vi har årskort, der er sponseret af Skovhusets Venner.

Vi har investeret i tre lækre Christiania-cykler med plads til fire børn i hver. Disse bruger vi flittigt i såvel vuggestue som børnehave til ture i nærområdet.

Vi har en stor liggehal, der er delt op i flere rum, så de sovende forstyrres mindst mulig.

Parkeringspladser har vi ikke så mange af, så det kræver tålmodighed eller et par ekstra skridt, hvis I kommer i bil. Til gengæld er der god plads til cykler med anhænger eller lad.



Feedback

Sidst opdateret

28.11.2017

Ansvarlig redaktør

Heidi Gry Nielsen