Dagtilbud Holbæk By Til dagtilbudholbaekby.holbaek.dk

Medbragt legetøj

Vi har valgt, at børnene ikke må medbringe legetøj hjemmefra. Dog er det tilladt at have en puttebamse eller et sovedyr med, hvis det er et behov.

Nogle gange vil barnet gerne vise en særlig ting i børnehuset. Det er selvfølgelig tilladt. Forældrene kan så enten tage det med hjem igen, eller det kan blive lagt i barnets kasse, til barnet afhentes. Vi gør opmærksom på, at legetøj altid medbringes på eget ansvar. Grunden til at vi har valgt, at børnene ikke skal medbringe legetøj, er at det i perioder førte til konflikter og udelukkelse af børn, der ikke havde en bestemt ting med. Derudover var det svært at begrænse, hvor meget legetøj børnene medbragte. Vi afprøvede en periode uden medbragt legetøj, og da det blev en succes, valgte vi at gøre beslutningen permanent.



Feedback

Sidst opdateret

15.05.2017

Ansvarlig redaktør

Heidi Gry Nielsen