Dagtilbud Holbæk By Til dagtilbudholbaekby.holbaek.dk

Dagens rytme

Dagens rytme i huset er vigtig for både børn og voksne. Hver dag klokken 9.00 har alle morgensamling, hvor vi bl.a. taler om dagens aktiviteter.

Fælles morgenåbning

Kl. 6.30 åbner to af børnehusets medarbejdere alrummet i vuggestuen.

Fra kl. 6.30 til kl. 7.30 er der mulighed for at spise morgenmad.

Vuggestuen

Børnene kan lege i hele huset til kl. 9.00.

Kl. 9.00 er der morgensamling i grupperne, hvor vi spiser frugt, synger og snakker om dagens gøremål. Børnene skal derfor være afleveret inden kl. 9.00, da det er forstyrrende for de børn, der er i gang, når der kommer nogen ind midt i det hele, og det er synd for det barn, der kommer midt i morgensamlingen, hvor der ikke er tid til at få sagt ordentlig farvel.

Kl. 9.30 til kl. 10.45 arbejder vi med dagens aktiviteter, som f.eks. kan være ture, legeplads eller aktiviteter indenfor (Se uge- og årsplan).

Kl. 10.45 er det tid til at dække bord og spise varm mad, Børnene får vand til maden.

Når børnene er færdige med at spise, er der leg, historie og sang.

Børnene bliver skiftet og omkring kl. 12.00 er det tid til en middagslur (Dog har de små deres egen rytme).

De voksne holder på skift pause mens børnene sover.

Kl. 14.00 begynder de første børn at stå op, og der er tid til hygge og lære at tage tøj på. Når de fleste er stået op, spiser vi eftermiddagsmad.

Kl. 16.30 er der to medarbejdere tilbage, som lukker i alrummet i vuggestuen.

Mandag til torsdsag lukker børnehuset kl. 17.00 og fredag kl. 16.30.

Børnehaven

Kl. 9.00 holder vi morgensamling.

Kl. 10.00 går dagens aktiviteter i gang. Der er forskellige aktiviteter og grupper (Se uge- og årsplan).

Fra kl. 11.00 til kl. 13.00 er det tid til at dække bord, så børnene kan få deres madpakke. Vi har valgt at lade børnene spise i tidsrummet fra kl. 11.00 til ca. kl. 13.00.  Spisningen foregår ved to borde i vores spisestue, hvor børnene spiser på skift. For at sørge for ro, madkultur og spisehygge er der altid voksne, der sidder sammen med børnene. De første par måneder spiser de nye børn dog samlet omkring kl. 11.00.

Kl. 12.00 er det tid til, at de, som har brug for en middagslur, bliver lagt til at sove. De sover i vuggestuen sammen med de andre sovebørn.

Kl. 12.00 til 14.00 leger børnene ude de fleste dage. De voksne holder pause på skift.

Kl. 14.00 er det tid til at spise eftermiddagsmad. Det foregår på samme måde som frokosten og strækker sig ca. over en time til kl. 15.00.

Omkring kl. 16.15 går vi i alrummet i vuggestuen, hvor vi lukker sammen.



Feedback

Sidst opdateret

15.05.2017

Ansvarlig redaktør

Heidi Gry Nielsen