Dagtilbud Holbæk By Til dagtilbudholbaekby.holbaek.dk

Profil

Børnehuset Eventyrlunden er et forholdsvis nyt børnehus, som ligger i skønne omgivelser, tæt på skov og naturliv

Om os og vores arbejde

Børnehuset Eventyrlunden er et forholdsvis nyt børnehus, som ligger i skønne omgivelser med skoven i baghaven og i gåafstand til vandet, og lige uden for døren er vi heldige at have en mægtig stor legeplads.

Vi er et børnehus, der repræsenterer den øvrige kommunes mangfoldighed. I Eventyrlunden er der højt til loftet. Selvom vi arbejder pædagogisk målrettet, så er der plads til de lidt mere skæve og skøre ideer.

Børnehuset Eventyrlunden er en integreret institution, som er normeret til 42 vuggestuebørn og 86 børnehavebørn. Vuggestuen og børnehaven ligger i hver sin ende af huset og har hver sin legeplads. Vi samarbejder på tværs, der hvor det giver mening for børnene.

Vuggestuebørnene er fordelt på 3 aldersblandede grupper. Børnehavebørnene er fordelt på 3 grupper, hvoraf den ene gruppe er målrettet kommende skolebørn, og de to andre er aldersblandede.

Hele huset arbejder med lærerplaner. Vi ønsker at der skal være en rød tråd igennem huset. Derfor har vi blandt andet lavet et årshjul over lærerplanstemaerne, hvor både børnehaven og vuggestuen arbejder med de samme temaer.  

Når de pædagogiske aktiviteter planlægges, så arbejder vi med en didaktisk tilgang, hvilket vil sige, at vi ser på det enkelte barn, og hvor barnet er i sin trivsel og udvikling, men også i forhold til hvor gruppen er. Vi sætter mål for børnene, før vi tilrettelægger aktiviteterne. Aktiviteterne planlægges ugevis ud fra det givne læreplanstema. Vores hverdag er meget struktureret. Når det er sagt, så er vi meget bevidste om, at børn lærer igennem legen. Der sker noget unikt i børnenes leg. Det skal vi hele tiden holde os for øje, når vi planlægger og tilrettelægger ugens program.

Trivsel er også et fokuspunkt i Eventyrlunden. Det enkelte barn skal føle sig vel tilpas, set og anerkendt for at udvikle sig. Vi arbejder målrettet med at understøtte børnene i deres sociale og sproglige udvikling. Det at styrke dem i deres kompetencer i at danne relationer ser vi også som en vigtig del af vores pædagogiske arbejde.

Den fælles læreplan kan læses her

Læs tilsynsrapporten for eventyrlunden februar 2016

Tilsynsrapport for Eventyrlunden februar 2016



Feedback

Sidst opdateret

31.10.2017

Ansvarlig redaktør

Heidi Gry Nielsen