Dagtilbud Holbæk By Til dagtilbudholbaekby.holbaek.dk

Mad og madpakker

Eventyrlunden har ikke en decideret kostpolitik, men vi henstiller til at bruge sund fornuft.

Madpakker, drikkedunk og posemad

Vi ved at madpakken har stor betydning for dit børnehavebarn. Specielt i starten er det dejligt trygt at tage madpakken frem, når man trænger til en lille pause. Madpakker er lige så forskellige, som børnene er forskellige og det er fint med os. Vi henstiller blot til at undlade for mange sukkerholdige produkter, da de fleste børn reagerer, når der kommer sukker i blodet.

Det er helt okay med små snacks, men dit barn har altså bedst af reelle madder, grøntsager og frugt. Kom gerne en rest fra aftensmaden i madpakken, så varmer vi den gerne til dit barn. Slik hører ikke hjemme i en madpakke.

Alle børn medbringer en drikkedunk med vand. Juice og saftevand er ikke tilladt. Husk navn på madpakke og drikke dunk.

Har du brug for gode råd, nye ideer så spørg endelig. Vi hjælper gerne.

Børnehaven

Børnehavebørnene har posemad med til eftermiddagsmad. Vi foreslår at posemaden består af både brød og frugt.

Vuggestuen

Vuggestuens forældre har sagt ja til madordning. Der er valg til ordningen hvert andet år. Vi er så privilegeret, at vores kok laver maden hel fra bunden, hvilket skærper børnenes duft og smagssans. Børnenes mad er yderst varieret og spændende.

Der bliver taget hensyn til at børnene får de proteiner, mineraler og vitaminer, der er vigtige, så både hjerne og krop bliver udviklet på bedste vis. Derfor bliver der ikke serveret mad med sukker eller andre ting, der ikke er godt for børnene. Vi bestræber os på, at alle råvarer skal være økologiske, såvidt økonomien tillader det.

Der hænger en liste i vuggestuens garderobe, hvor I kan se dagens menu. Hvis der er noget dit barn ikke kan tåle, skal I komme med en lægeerklæring. Kokken stiller sig gerne til rådighed med gode råd. Bare spørg.

Børnenes deltagelse

Børnene er velkomne i køkkenet. Her får de en lille pause fra dagens strabadser. De kan være med til ordne grøntsager, trille boller osv. Her er mulighed for samvær og dialog med en voksen uden al for mange afbrydelser.

Vi har en vision om at få tilladelse til at udvide vores køkken, så vi også kan tilbyde børnehavebørnene et dejligt måltid mad.



Feedback

Sidst opdateret

31.10.2017

Ansvarlig redaktør

Heidi Gry Nielsen