Dagtilbud Holbæk By Til dagtilbudholbaekby.holbaek.dk

Indkøring

Når barnet starter hos os på Dragebakken, vil barnet få tildelt en primærvoksen, der i samarbejde med forældrene, sørger for at barnet får en god og tryg start.

Eksempel på opstart i vuggestuen

Det er meget forskelligt hvor længe man som forælder, har til at indkøre sit barn, og opstart skal derfor aftales individuelt med personalet.

Vi anbefaler at I skal bruge 1 uge, dog behøver forældrene ikke at være hos os alle dagene.

1.dag: Du er her på besøg med enten mor eller far. I ser stuen og de andre børn, leger måske lidt på gulvet, mens mor eller far snakker med personalet om dine vaner, soverytme osv.

2.dag: Du er her en times tid eller 2, sammen med mor eller far, og går hjem når de andre skal spise frokost.

3.dag: Du er her igen med enten mor eller far, og hvis vi skønner det er ok med dig, kan mor eller far prøve at gå ud og tage en kop kaffe mens du leger lidt selv. Du spiser med til frokost og tager derefter hjem.

4.dag: Du prøver at være her uden mor og far en times tid. Går det rigtig godt kan du spise med og så blive hentet ved 12-tiden.

5.dag: Du er her uden mor og far, og spiser med. Du prøver at sove her for første gang. Når du vågner ringer vi til mor eller far og beder dem hente dig.

Anden uge forsætter med korte dage hvis det skønnes nødvendigt. Nogle børn bliver meget kede af det når mor eller far går. Dette er helt normalt, og går typisk hurtigt over. Skulle man som forælder have svært ved at komme igennem arbejdsdagen, efter at have gået fra et grædende barn, er I altid meget velkomne til at ringe og høre hvordan det går.

Eksempel på opstart i børnehaven

Når dit barn begynder i børnehave fra fx dagpleje, skal I som forældre påregne tid til indkøring. Det kan være fx 2-5 dage, alt efter jeres barns alder og erfaring med dagligdagen i et dagtilbud. Opstarten planlægges i samarbejde med personalet. 



Feedback

Sidst opdateret

15.05.2017

Ansvarlig redaktør

Trine Pajesø