Spring til indhold
Dagtilbud Holbæk By Til dagtilbudholbaekby.holbaek.dk

Profil

Alle børn er forskellige og har brug for at blive mødt der, hvor de er. Vores vision er, at retfærdighed ikke er ensbetydende med, at alle får det samme, men at alle får det, de har brug for.

Om os og vores arbejde

Vores tre børnehavegrupper er på cirka 22 børn, og vuggestuen rummer cirka 14 børn. Otte pladser er forbeholdt børn med særlige behov, som er inkluderet i de fire børnegrupper.

Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang til børnene, hvor dialog og et fælles mål om at finde den bedst mulige løsning er nogle af de vigtige strategier. De fleste medarbejdere har gennemgået LP-uddannelsen og har i den forbindelse arbejdet med inkluderende læringsfællesskaber samt ledelse af børnegrupper.

Børnehuset blev DGI-certificeret i 2012 og recertificeret i 2015. Det betyder, at vi har fokus på og særlig viden om bevægelse og motorik. 

Henover året har vi nogle faste traditioner, som på forskellig vis udfordrer børnenes udvikling. Læs mere om det under "Årets gang".

Pædagogisk læreplan for område Holbæk By

Tilsynsrapport november 2015

 



Feedback

Sidst opdateret

13.03.2018

Ansvarlig redaktør

Heidi Gry Nielsen