Dagtilbud Holbæk By Til dagtilbudholbaekby.holbaek.dk

Årets gang

Vi har en række traditioner i løbet af året. De går mange år tilbage, og vi udvikler dem hele tiden.

Årshjulet

I Bispehøjens Børnegård har vi en vifte af traditioner, der går mange år tilbage, og som vi ser frem til år efter år. De sker i fællesskab på tværs af alder og stuer og involverer forældrene i større eller mindre grad. 

Februar:

I forbindelse med fastelavn er der kreative værksteder og aktiviteter, der sætter fokus på denne tradition. 

Marts:

Kulturuge og opstart på teater. 

I slutningen af februar har vi særligt fokus på de mange kulturelle baggrunde, vi har. Det afsluttes med en fælles kulturfest den første fredag i marts. Den dag er der en markedsplads med boder, der hver især repræsenterer de mange forskellige lande, som vi tilsammen repræsenterer.

April:

I forbindelse med påske er der kreative værksteder og aktiviteter, der sætter fokus på denne højtid. 

Teater

Maj:

Teater

Juni:

Teater og sommerfest. Afslutning for kommende skolebørn.

Henover foråret arbejder vi med vores teaterprojekt. Det hele afsluttes med en forestilling i løbet af juni. I forbindelse med generalprøven på teaterstykket inviteres bedsteforældre samt børn fra de omkring liggende børnehuse og 0. klasserne på Bjergmarkskolen til at overvære det. Premieren foregår en fredag aften i juni i forbindelse med en sommerfest sammen med børnenes familier.

Juli:

Lukket i uge 29 og 30. De øvrige uger er vi fælles i hele huset og har forskellige aktiviteter og ture på tværs af alder og stue.

September:

I løbet af august/september holder vi en fælles OL-uge, hvor vi har mange sjove lege og aktiviteter, der sættes fokus på krop og bevægelse. Der er både noget, der får pulsen lidt op, og noget, der kræver koordinering og samarbejde.

En lørdag i september er der desuden ”sværtedag”. Det er en dag, hvor børn, forældre, søskende og personale mødes for sammen at få gjort noget godt for vores børnehus både inde og ude.

Oktober:

Sidste fredag i oktober holder vi bedsteforældredag. Her inviterer alle børn deres ”bedster” til eftermiddagskaffe med lagkage og boller. Forud for dagen har børnene på forskellig vis kreeret deres bedste.

December:

I december har vi en klippe-klistre-dag med forældrene, hvor juletræet pyntes, og vi drikker gløgg og nyder hjemmebagte småkager, som børnene har bagt. Den dag nyder vi også at se de ældste i børnehaven gå Lucia.

Senere på måneden kommer julemanden forbi, og vi danser om juletræet og synger julesange sammen med ham. Der bliver som regel også holdt en julefrokost på stuen, og hver dag er der besøg af nisser, der laver sjov og spas.



Feedback

Sidst opdateret

08.02.2018

Ansvarlig redaktør

Heidi Gry Nielsen