Årets gang

Årets temaer og traditioner
Vores pædagogiske temaer henover året er skabt med udgangspunkt i de pædagogiske læreplansmål. Under hvert tema arbejder vi målrettet mod enkelte læringsmål, og dette arbejde beskrives i forløbsskemaer for hvert tema. På denne måde vil vi i løbet af et års temaer komme omkring alle læreplansmålene.
Nytårskur
Her har vi særlig fokus på nytårets traditioner.
Vi fejrer nytåret med Nytårskur med forældrene, hvor vi serverer lidt godt til ganen og danser til høj musik. Vi taler om nytåret, hvordan vi har fejret det i familien, laver tegninger og pynter op m.m.
Vi danser til god musik.
Fastelavn
Her har vi særlig fokus på den danske tradition ved fastelavn.
Vi laver fastelavnspynt og synger fastelavnssange. Børn og voksne møder udklædte op og slår katten af tønden.
Vi dekorerer fastelavnstønden.
Påske
Her har vi særlig fokus på den kristne tradition.
Vi laver påskepynt, påskeæg, gækkebreve m.m. og taler om påskens oprindelse.
Mon påskeharen har gemt nogle påskeæg på legepladsen?
Miniskole
Her har vi særlig fokus på udvikling af skoleparathed.
Miniskole er for de fire-årige. Her leger børnene skole. De arbejder med tal, bogstaver og løser små opgaver.
De 4 årige øver tal og bogstaver i miniskolen.
Sørøveruge
Her har vi særlig fokus på historiefortælling og samarbejde.
Vi klæder os ud som sørøvere, læser sørøverhistorie, synger sørøversange, går på skattejagt og finder sørøverskatten.
På jagt efter Kaptajn Klos sørøverskat.
Motionsuge
Her har vi særlig fokus på krop, bevægelse og sundhed.
Vi laver rytmik, danser, spiller bold, laver forhindringsbaner, cykler, bevægelseslege og ture i skoven.
Vi er på cykeltur.
Trafik
Her har vi særlig fokus på at færdes sikkert i trafikken.
Vi laver teoriprøver og køreprøver på cykel m.m. Børnene lærer om regler i trafikken, skilte, trafiklys m.m.
Vi lærer at færdes sikkert i trafikken.
Jul
Her har vi særlig fokus på de danske juletraditioner.
Vi laver julepynt, synger julesange og hører julehistorier. Vi afholder bedsteforældredag med juleklip, Lucia og nisseoptog. Vi tager til julegudstjeneste og laver julegaver.
Til jul kommer julemanden på besøg.
Kunst
Her har vi særligt fokus på børnenes kreative udtryk. Vi ser på kunst, maler, laver teater og opfører det for hinanden, synger og meget andet.
Vi arbejder med kreative udtryk.
Plante- og dyreliv
Her har vi særlig fokus på naturen omkring os. Vi har både skov, sø og fjord i gåafstand, og det liv der findes her bliver undersøgt nøje. Vi kigger på fugle, fanger insekter, opdrætter sommerfugle, fisker i søen, fanger krabber i fjorden og laver udstilling af naturens materialer.
Vi lærer om livet i naturen.
Hvem er jeg/vi
Her har vi særlig fokus på vores forskellige udseende, oprindelse og traditioner. Vi taler om familiesammensætning, vores hjem, vores højde og vægt, og andet. Det er også i dette tema, vi har fokus på vores basis grupper og vores tilhørsforhold i institutionen.
Vi laver selvportrætter.
Hygiejneuge
Her har vi særlig fokus på personlig hygiejne. Vi taler om hvad hygiejne er, og hvorfor det er vigtigt at huske det. Vi bruger undervisningsmateriale udarbejdet med hygiejnevirksomheden Tork. Her er plakater, spil, bøger og meget andet.
Vi lærer om håndhygiejne.
Den gode dyst
Her har vi særlig fokus på børnenes indbyrdes relationer. Vi arbejder med konflikthåndtering, relationer og børnenes forståelse og accept af hinanden.
Vi dyster mod hinanden.
Wellness
Her har vi særlig fokus på sociale relationer. Vi tager fodbad, ordner negle, får massage og skaber god stemning i huset med hyggelys og stemningsmusik.
Vi har det godt i hinandens selskab.
Retningslinjer for brug af billeder
I løbet af året afholder vi flere arrangementer, hvor forældre, søskende og bedsteforældre deltager. nogle ønsker at tage billeder ved disse arrangementer, og i den forbindelse er det vigtigt at kende til vores retningslinjer for brug af billeder.
Sidst opdateret
22.08.2023
Ansvarlig redaktør