Spring til indhold

Mad og måltider

I Eventyrlunden laver vores kok spændende mad til vuggestuens børn. Børnene i børnehaven medbringer madpakker.

Madpakker, drikkedunk og eftermiddagsmad

Vi ved at madpakken har stor betydning for dit børnehavebarn. Specielt i starten er det dejligt trygt at tage madpakken frem, når man trænger til en lille pause. Madpakker er lige så forskellige, som børnene er forskellige og det er fint med os. Vi henstiller blot til at undlade for mange sukkerholdige produkter, da de fleste børn reagerer, når der kommer sukker i blodet.

Det er helt okay med små snacks, men dit barn har bedst af reelle madder, grøntsager og frugt. Sørg for at de ting, som barnet har med, kan de også selv åbne, eller det er åbnet på forhånd. Det et fx ostehaps, figenstænger og lignende. Kom gerne en rest fra aftensmaden i madpakken, så varmer vi den gerne til dit barn. Slik hører ikke hjemme i en madpakke.

Alle børn medbringer en drikkedunk med vand. Juice og saftevand er ikke tilladt. Husk navn på madpakke og drikkedunk.

Har du brug for gode råd eller nye ideer så spørg endelig. Vi hjælper gerne.

Børnehaven

Børnehavebørnene har "posemad" med til eftermiddagsmad. Vi foreslår at posemaden består af både brød og frugt.

Vuggestuen

Vuggestuens forældre har sagt ja til madordning. Der er valg til ordningen hvert andet år. Vi er så privilegeret, at vores kok laver maden helt fra bunden, hvilket skærper børnenes duft og smagssans. Husk dog stadig en drikkedunk.

Der bliver taget hensyn til at børnene får de proteiner, mineraler og vitaminer, der er vigtige, så både hjerne og krop bliver udviklet på bedste vis. Vi bestræber os på, at alle råvarer er økologiske.

Der hænger en liste i vuggestuen, hvor I kan se ugens menu.

Hvis der er noget dit barn ikke kan tåle, så tag en snak med os. Kokken stiller sig gerne til rådighed med gode råd - bare spørg.



Feedback

Sidst opdateret

18.03.2024

Ansvarlig redaktør

Hanne Birgitte Hellisen