Spring til indhold

Fødselsdage

I Eventyrlunden ved vi, at et barn har fødselsdag, når det store flag er hejst og garderen tager imod.

Sådan fejrer vi barnets fødselsdag

Som regel er fødselsdagsbarnet selv med til at hejse flaget. Ud over det har vi en garderfigur med et flag, hvorpå vi skriver barnets navn.

Til vores fællessamling om fredagen, synger vi fødselsdagssang for alle de børn og voksne, der har haft fødselsdag i løbet af ugen.

Vuggestuen

I vuggestuen holder vi gerne dit barns fødselsdag på stuen. Det skal helst ske om formiddagen, da det er her, alle børn er samlet.

Oftest har barnet lidt med til uddeling. Det kan f.eks. være lidt frugt, brød, rosinpakker eller hvad fantasien rækker til. Der kommer flag på bordet, og der bliver sunget fødselsdagssang. Igen henstiller vi til at undlade sukkerholdige ting.

Barnet får en lille fødselsdagshilsen fra vuggestuen.

Børnehaven

Børnehaven holder gerne fødselsdagen i institutionen. Formiddagen er det bedste tidspunkt.

I er velkomne til at tage lidt med til uddeling. Vi frabeder os slikposer, sodavand og andet med meget sukker. I må dog gerne komme med en kage.

Der kommer flag på bordet, og der bliver sunget fødselsdagssang.

Børnehaven giver en lille fødselsdagshilsen.



Feedback

Sidst opdateret

18.03.2024

Ansvarlig redaktør

Hanne Birgitte Hellisen