Mit dagplejehjem
Jeg hedder Mette Hougaard og jeg har arbejdet som dagplejer siden den 1. september 2003.
Jeg er oprindeligt uddannet social- og sundhedshjælper.
Jeg bor i hus sammen med min mand Flemming og vores Corgi hund Max, som ikke er sammen med børnene.
Jeg har to voksne sønner og 6 børnebørn.
Det særlige ved mit dagplejehjem
I min dagpleje lægger jeg stor vægt på, at børnene får en tryg, læringsrig og stimulerende hverdag.
Jeg går op i at se og møde det enkelte barn og dets behov.
Børnene får en masse oplevelser. F.eks. tager vi på ture på legepladser, besøger ænderne, går tur i Nyvang og tager på besøg hos andre kolleger og deres børn.
Jeg vægter et godt og tillidsfuldt forældresamarbejde højt.
Fysiske rammer
Vores hus er indrettet med et legeværelse i forlængelse af en gang, køkkenet og bryggerset, hvor børnene også leger.
Der er en masse legetøj, biler, dukker, togbane, legekøkken osv. Der er madrasser, som vi folder ud, når vi skal tumle.
Dagplejens legestue
Vi tager i legestue en gang om ugen, hvor vi opbygger gode relationer med de andre børn og voksne fra gruppen.
Det giver tryghed, når børnene skal passes i gæstepleje.
Mere info
Hvis du vil vide mere om mig eller ønsker et besøg, kan du kontakte min leder Anna Nygaard på tlf. 72 36 51 76.