Lina Lyng

Mit dagplejehjem

Jeg hedder Lina Lyng og jeg startede som dagplejer i 1999.

For mig er det vigtigt at børnene trives i den lille faste børnegruppe hjemme og samtidig forbereder jeg dem på deres videre vej i børnehave

Et åbent samarbejde med forældrene er utrolig vigtigt for mig. Jeg synes selv, at jeg som person er åben, positiv og har en god portion humor.

Jeg arbejder efter de 6 læreplans temaer:

  • Alsidig, personlig udvikling.
  • Social udvikling.
  • Kommunikation og sprog.
  • Krop, sanser og bevægelse.
  • Natur, udeliv og science.
  • Kultur, æstetik og fællesskab.

Det særlige ved mit dagplejehjem 

Livet i min dagpleje byder på en sjov, udfordrende og spændende hverdag, som er med til at skabe glæde, nysgerrighed og læring for børnene.

Jeg giver børnene mulighed for at udvikle sig fysisk, psykisk og socialt gennem kreativ leg og læring - både inde og i særdeleshed ude i naturen.

Vi går på legepladser, naturskolen, skoven, Nyvang eller leger i haven.

Her er faste rammer og rutiner, så børnene får en forudsigelig hverdag.

Jeg er nærværende i arbejdet med børnene, skaber tryghed og yder den omsorg, der skal til - både når der skal udfordres lidt eller krammes lidt ekstra i en periode.

Jeg sørger for, at der er tid og rum til fordybelse, samt mulighed for at bruge fantasien.

Jeg lærer børnene at hjælpes ad, være gode kammerater og at være selvhjulpne. 

Dagplejens legestue

Vi går i legestue en gang om ugen, hvor jeg mødes med mine kollegaer og deres dagplejebørn. Vi er 4 dagplejere i min gruppe.

Velkommen til min dagpleje.

Mere info

Hvis du vil vide mere om mig eller ønsker et besøg, kan du kontakte min leder Anna Nygaard på tlf. 72 36 51 76.

Senest opdateret 14-02-2025