Spring til indhold
Dagtilbud Holbæk By Til dagtilbudholbaekby.holbaek.dk

Mad og madpakker

I Børnehuset Sofiehaven er der frokostordning for alle børn. Børnehavebørn skal dog selv medbringe eftermiddagsmad.

Om vores madordning

I Børnehuset Sofiehaven har vi fælles frokostordning i både vuggestue og børnehave.

I 2019 fik vi bygget et helt nyt køkken i stueetagen. Forældrene stemte ja tak til egenproduktion, og det krævede en ombygning.
Vi har ansat en køkkenassistent til at varetage frokostordningen, og hun sikrer, at børene hver dag får en sund og varieret kost.
Ugens menu kan variere mellem to rugbrødsdage med lidt lunt til, grød eller suppe/vegetarret og en varm ret.

Om morgenen tilbydes der morgenmad til alle de børn, der møder tidligt. Morgenmaden består af brød, smør, ost, havregryn, grød, rosiner og mælk eller vand. Servering af morgenmaden slutter kl. 7.30.

Vuggestuebørnene holder samling om formiddagen kl. 8.45, og her serveres der rugbrød og lidt at drikke.

Vores køkkenassistent laver madplaner, som hænger i køkkenet og lægges på intra, så man altid kan følge med i, hvad der er blevet serveret.
Vi arbejder frem mod at få det økologiske sølvmærke igen, og når det sker, vil det også hænge synligt.

Hvis nogle grupper har planlagt en tur, får køkkenet besked i god tid, så madpakkerne kan gøres klar til at komme med.

I vuggestuen serveres der brød, frugt, pasta, koldskål eller andet spændende til eftermiddagsmad. Det er på skift forældrene, der ca. én gang hver anden måned medbringer mad til hele afdelingen. Der hænger en tavle i køkkenet, hvor man skriver sig på, så man selv har indflydelse på, hvilken dag man skal medbringe frugt/brød.

Børnehavebørn skal selv medbringe eftermiddagsmad.

I børnehaven har hvert barn selv mad/frugt med til om eftermiddagen. Eftermiddagsmaden spises på stuen sammen med de voksne, og det foregår altid i en hyggelig og rolig atmosfære.
Det er vigtigt, at børnene får lidt ekstra mad om eftermiddagen for at have energi til resten af dagens mange udfordringer.

Sofiehavens økologiske sølvmærke-bevis

Om sund kost for småbørn



Feedback

Sidst opdateret

06.03.2020

Ansvarlig redaktør

Heidi Gry Nielsen