Fødselsdage

Fødselsdag er en særlig dag. Derfor sørger vi for at gøre det så festligt som muligt efter barnets og forældrenes ønsker.

Sådan fejrer vi fødselsdage

Der er mange forskellige måder at fejre børnenes fødselsdage på, og vi synes det skal gøres sådan, som I og jeres barn helst foretrækker det.

Fødselsdage i vuggestuen

Hver stue aftaler med fødselsdagsbarnets forældre, hvordan barnets fødselsdag skal holdes på stuen. Forældrene vælger selv, om de ønsker at have noget med til uddeling på stuen.

Vi har gode erfaringer med frugtfade, frugtspyd, popcorn, rosiner eller hjemmebagte boller. Vi anbefaler at minimere sukkerindholdet i det, som medbringes til fødselsdagen.

Sommetider bliver vuggestuen inviteret hjem til fødselsdag, og dette er altid rigtig hyggeligt. Så vidt det er muligt, kommer vi gerne og fejrer barnet hjemme hos mor og far. Vuggestuegruppen sørger for en lille gave til barnet.

Fødselsdage i børnehaven

Som forældre bestemmer man selv, om barnets fødselsdag skal holdes i børnehaven eller hjemme hos barnet. Hvis man inviterer børnene hjem, er det enten hele stuen, eller også er det alle pigerne eller alle drengene. Hvis fødselsdagen holdes i børnehaven, er det for hele stuen. På stuen sørger vi for en lille gave til fødselsdagsbarnet.

Til servering for børnene foreslår vi lasagne, pastasalat, pizza, pølsehorn evt. med grøntsagsstænger eller råkost. Dette er forslag, som vi ved børnene sætter pris på, men det er naturligvis op til forældrene, hvad der skal serveres.

Senest opdateret 18-03-2024