Spring til indhold

Overgreb på børn

Indsatsplan i tilfælde af overgreb på børn

Situation

 

En medarbejder får kendskab til eller mistanke om, at et barn har været udsat for vold eller seksuelt overgreb jf. Socialstyrelsens definitioner heraf.

Denne viden kan komme fra udsagn fra barnet selv eller fra vidner eller fra tilståelse fra den person, som har udsat barnet for overgreb.

Mistanken kan også komme fra observationer af mærker, hændelser eller ændret adfærd hos barnet.

Håndteringen af en mistanke eller viden er afhængig af, hvem mistanken om overgreb retter sig mod.

Mistanke kan være rettet mod:

 

  • barnets forældre eller familie
  • andre i barnets netværk eller en ukendt
  • en ansat
  • et andet barn

 


Alarmering

 

Som medarbejder skal man informere sin nærmeste leder om sin mistanke /viden.

 

Hvis mistanken retter sig imod barnets forældre, familie, netværk eller en ukendt:

Den pædagogiske leder, Lisbeth Nicoline Due, kontakter Børneindsatsens vagt, tlf. 72 36 47 73, umiddelbart efter, at denne er blevet gjort bekendt med mistanken. Barnets forældre må ikke orienteres.

På baggrund af dialog med lederen om mistanken, sammenholdt med viden om barnet/familien vurderer Børneindsatsens vagt, hvad der videre skal ske.

 

Hvis mistanken retter sig mod en medarbejder:

Den der får mistanke eller viden skal tage direkte kontakt til leder af Børneindsatsens myndighedsafdeling eller leder af tværgående opgaver i Børneindsatsen.

Leder af myndighed, tlf. 72 36 32 53

Leder af tværgående opgaver, tlf. 72 36 46 37

 


Opgaver

 

  • Fasthold en normal hverdag for barnet med tryghed og forudsigelighed.
  • Vær til rådighed ved at lytte og give omsorg.
  • Børneindsatsen tager stilling til, hvordan sagen behandles.

 


Handling

 

Den pædagogiske leder, Lisbeth Nicoline Due, beder medarbejder(e) om at nedskrive hvilke tegn, signaler eller hændelser, der ligger til grund for vedkommendes viden eller mistanke. Nedskriv præcist hvad du/I har hørt/set/gjort i den konkrete situation.

Afhængigt af, hvem mistanken er rettet mod, er handlingerne følgende:

 

Mistanken er rettet mod barnets forældre og/eller familie:

Beskrivelserne sendes efter aftale med Børneindsatsens vagt hurtigst muligt som underretning til underretning@holb.dk.

 

Mistanken er rettet mod et andet barn:

Børneindsatsen (myndighed og PPR vurderer i samarbejde med leder og/eller chefen for Læring og Trivsel det videre forløb.

 

Mistanken er rettet mod en ansat:

Børneindsatsen (myndighedsafdelingen) orienterer chefen for Læring og Trivsel, der træffer afgørelse om det videre forløb. Herunder indkaldelse af beredskabsteamet og kontakt til politiet.

 


Ledelse og organisation

 

Krisestaben består af navngivne personer fra ledelsen og disses kontaktinformationer. Se "Delplan for Læring og Trivsel" for uddybelse af rollerne.

Medarbejdere på stedet gennemfører den første akutte indsats.

Børneindsatsen (myndighed) leder den del af indsatsen, der handler om barnets tryghed og trivsel med inddragelse af de ansatte, som barnet kender. Børneindsatsen iværksætter dermed de efterfølgende handlinger, der er beskrevet i den eksisterende beredskabsplan.

Hvis mistanken er rettet mod en ansat, aktiveres Læring og Trivsels centrale krisestab.

Læring og Trivsels centrale krisestab skal f.eks. forholde sig til:

 

  • anmeldelse og/eller kontakt til politiet
  • eventuelle tjenstlige skridt overfor den ansatte
  • hvordan der drages omsorg for de involverede parter
  • kontakt til den faglige organisation
  • andre forhold som har betydning for sagen

 


Kommunikation

 

  • Børneindsatsen tager stilling til hvordan barnets forældre informeres.
  • Hvis mistanken gælder et andet barn, tager Børneindsatsen stilling til hvordan og hvornår forældrene til enhedens øvrige børn orienteres (gælder mistanken én i barnets netværk eller en medarbejder, må andre forældre og børn ikke orienteres).

 

Hvis mistanken gælder en medarbejder, tager kriseberedskabet i øvrigt stilling til følgende:

 

  • Orientering til offentligheden og samarbejdet med pressen.
  • Hvordan og hvornår kollegaer og/eller samarbejdspartnere orienteres.

 


Kontaktoplysninger

 

  • Pædagogisk leder, Lisbeth Nicoline Due, tlf. 72 36 88 56, email: lisdu@holb.dk
  • Børneindsatsens vagt, tlf. 72 36 47 73
  • Leder af myndighed, tlf. 72 36 32 53
  • Leder af tværgående opgaver, tlf. 72 36 46 37
  • Områdeleder, Rikke Skude Ravnholdt, tlf. 72 36 88 29, email: rikr@holb.dk
  • Chef for Læring og Trivsel, Karina Møller, tlf. 72 36 20 62, email: kmoll@holb.dk
  • Leder af Politik og Administration, Lasse Sømmergaard, tlf. 72 36 36 73, email: lasso@holb.dk

 


Øvrigt

 

Det er vigtigt at skærme barnet fra den mistænkte, indtil der foreligger en afgørelse i sagen.

 



Feedback

Sidst opdateret

22.08.2023

Ansvarlig redaktør

Hanne Birgitte Hellisen