Spring til indhold

Aflevering og afhentning

Forældre og medarbejdere har i fællesskab ansvar for, at barnet får en god start og en god afslutning på dagen.

En god dag starter med en god aflevering

Aflevering

Aflevering af barnet i institutionen sker i et samarbejde mellem forældre og personale. Nogle børn kan have svært ved at sige farvel og har brug for en voksen, mens andre klarer det alene sammen med forældrene. Vores erfaring er, at forældrene selv vurderer dette på fornuftig vis. Hvis afleveringen ikke fungerer, løser vi det i fællesskab. Det kan være nødvendigt for barnets trivsel med helt klare aftaler om, hvordan dagen i institutionen skal begynde.

Afhentning

Når barnet hentes er det vigtigt at I sammen siger farvel. Hvis det ikke er forældrene der henter barnet, skal vi altid vide besked. Ellers vil vi kontakte jer, inden vi udleverer barnet.

Tjek ind/ud

I forbindelse med aflevering og afhentning skal barnet tjekkes ind/ud via de iPads, som er tilgængelige i huset. Det er en opgave, der skal udføres af den voksne, da det er vigtigt, at det er de rigtige børn, der bliver tjekket ind/ud.



Feedback

Sidst opdateret

22.08.2023

Ansvarlig redaktør

Hanne Birgitte Hellisen